Vi bruger egne eller tredjeparts cookies for at forbedre vores service ved at analysere Deres browsing vaner. Hvis De fortsætter med at browse uden at ændre indstillinger, betragter vi det som en accept af brugen af cookies på vores site. De kan få flere oplysninger eller en vejledning i, hvordan De ændrer indstillinger, på vores "Lovpligtige information".

JEG ACCEPTERER
De Kanariske Øer – På livets breddegrad

En autentisk udendørs spa

En autentisk udendørs spa

Milde temperaturer, meget solskin, ren havluft og det bedste varme og mineralholdige kildevand, der findes. Det kanariske klima er verdensberømt for sine sunde egenskaber, som findes i naturlig form og kan bruges terapeutisk, specielt i de fire elementer der er til stede i denne autentiske udendørs spa: Vandet, luften, solen og jorden.

Se hvordan du bedst udnytter disse elementer og få viden om de naturlige terapier, du kan lave for at forny dig fysisk og mentalt og samtidig nyde velværet til fulde.

Et bad i havet

En dukkert i skønhed og velvære

Et bad i havet

Havvandet, specielt det i Atlanten, indeholder 89 elementer, der er til stede i vores organisme, foruden vitaminer og mikroorganismer, der frigiver antimikrobielle og hormonale substanser. Den menneskelige hud er i stand til at opsuge alle disse substanser og få gavn af dem.

Derfor afhjælper et bad i havet hudproblemer som akne, dermatitis og sår og medvirker til at eliminere toksiner og også til at slappe af.

Bliv i vandet i 15-20 minutter, så huden kan opsuge dets gavnlige elementer og lad huden tørre i luften. Tag derefter et brusebad og smør huden ind i solcreme.
Ekspertens
vurdering
"Hvis jeg skulle beskrive klimaet på de Kanariske Øer med kun ét ord, ville jeg sige lys, med den tilføjelse at lyset er det, der virkelig får én til at føle sig glad."

Antonio Ramos Gordillo Doktor i sportsmedicin


Et bad i luften

En spray som organismen har godt af

Et bad i luften

Havbrisen er fuld af mineralske salte og negative ioner med afgiftende og beroligende virkning. Den er meget gavnlig for åndedrættet og huden, som den nærer og fugter i dybden.

Gå en tur i strandkanten i mindst en halv time om dagen. For hvert femte minut tag en dyb indånding, så luften fylder dine lunger.

Et bad i sandet

En behandling der fornyer dig

Et bad i sandet

Strandsandet er spækket med havvandets gavnlige egenskaber. Derfor er tildækningen af kroppen med sand i virkeligheden en forskønnende og helbredende behandling, som mange skønhedsklinikker bruger. At tage bad i sand, der er opvarmet af solen, har stor helbredende effekt på gigt, ledegigt, neuralgier og overvægt. Det er også en fortrinlig naturlig skrub, og det bedste underlag at gå på og dermed lave motion med fødder, ben og lår.

Gnid arme og lår med vådt sand for at rense porer, skrubbe huden og stimulere cellefornyelsen. Begrav dig i sandet i 15-20 minutter eller gå en tur på det våde sand.

Et bad i solen

En D-vitamin indsprøjtning

Et bad i solen

Vores organisme producerer D-vitamin på naturlig måde, når vi udsætter huden for solens stråler. D-vitamin er nødvendigt for at optage kalk og til at forebygge knogleskørhed og andre sygdomme som multipel sklerose, forhøjet blodtryk, muskelsmerter og endog brysttumorer. Solens lys stimulerer også udskillelsen af endorfiner, det stof der gør, at man kan føle velvære, og har desuden en positiv indvirkning på visse hudlidelser.

Michael Holick, verdensanerkendt ekspert i D-vitamin, anbefaler at tage 20 minutters sol uden beskyttelse og derefter beskytte sig med solcreme eller gå i skyggen. Denne periode med udsættelse for solen skulle give bedre såvel fysisk som mentalt helbred.